Pleione

Pleione er en jordorkide der kommer fra bjergrige områder omkring Himalaya, Indien, Burma, Thailand, Laos, Vietnam og Kina. De lever på bjergsiderne i højder fra 600 – 4200 meter. De fleste tåler lave temperaturer og arten Pleione limprichtii siges endog at kunne tåle ned til – 20oC. Nogle som Pln. maculata, Pln. praecox og Pln. saxicola har dog behov for noget varmere temperaturer. Pleioner gror i ofte i blanding af mos og komposterede blade for foden af træer eller på mosdækkede klipper. Der findes i omegnen af 17 – 22 arter, afhængig hvilken botaniker man referere til. På denne hjemmeside følger jeg den engelske Pleione entusiast Poul Cumbleton[1] linje.

Planten

Den sympodial vækstform af jordbaserede Pleioner orkideer er usædvanligt. De har relativt store, næsten kugleformede eller flaskeformede pseudobulber, indsnævret i spidsen. Hver pseudobulb er kun aktiv i et år og bærer en eller to plisserede parallelle blade, med en længde på 15-30 cm. Disse falder af, inden vinteren. Pseudobulber forbliver i dvale, indtil den på ny begynder at blomstre og når blomsten visner udvikler der sig efterfølgende et blad. Pseudobulben forbliver aktiv indtil slutningen af ​​oktober hvor bladet falder af og bulben går i dvale. Så begynder hele cyklussen forfra.

Botaniske arter:

albiflora, aurita, bulbocodioides, chunii, coronaria, formosana, forrestii, grandiflora, hookeriana, humilis, limprichtii, maculata, pleionoides, praecox, saxicola, scopulorum,  yunnanensis

Naturlige hybrider:

x barbarae, x christianii, x confusa, x kohlsii, x lagenaria, x taliensis For mere information om Pleioners taxanomi, refereres der til botanikerne Phillip Cribb og Gianantonio Torelli

Dyrkning af Pleioner:

Pleioner er en koldt voksende orkide med en pseudobulb, (minder mest af alt om et tulipanløg, men er det ikke) der har en specifik voksesæson og en specifik dvaleperiode. De fleste Pleioner blomstre i det tidlige forår, men nogle få blomstre i efteråret.

Livscyklus for forårsblomstrende Pleione:

I perioden fra november til marts skal Pleioner overvintre tørt og køligt. Temperaturen holdes helst omkring 2-5 0C for de forårs-blomstrende planter, 10-15 0C for de efterårsblomstrende planter. I perioden januar til marts begynder planterne så småt at sætte blomst, fra et skud ved bunden af bulben. En veldyrket plante kan sætte fra 1 til 3 nye skud, og planten formeres relativt let på denne måde. Det er vigtigt ikke at begynde at vande planten endnu. Første når blomsten så småt er visnet væk og et blad er begyndt at udvikle sig, kan man begynde at vande forsigtigt. Vandingen øges langsomt i takt med at bladet udvikler sig. Først når bladet er næsten helt udviklet, kan man øge vandingen til fuld styrke og starte med gødningen. I sommerperioden frem til oktober måned vandes og gødes regelmæssigt og således at planten aldrig helt tørrer ud.  Jeg gøder ca. 1 – 2 gange pr 14. dag med en balanceret gødning. Jeg har hidtil brugt Pokon 20-20-20, men valgte i 2014  at prøve Arkne’s RAINMIX . Dette har vist sig for mig, at være en succes. I løbet af sommeren og det tidlige efterår, sætter planterne ofte ekstra små pseudobulber på toppen af den oprindelige plante, hvor bladet tidligere var. Disse småplanter kaldes bulbiler og er en god måde at forøge sin samling på, eller bytte med andre Pleione entusiaster. Disse bulbiler tager ofte 3-4 år før de når op i blomsterdygtig størrelse. I oktober begynder bladet at gulne og bliver til sidst helt brun og falder af. Man stopper i samme takt vandingen. Når bladet er væk skal planten have lov til at tørre helt ud. Husk her at få samlet alle bulbilerne sammen, så de ikke falder af og forsvinder i komposten. Det er vigtig at lade planterne tørre helt ud, da de nye planter så kan nå at suge kraften ud af den gamle moderplante og dermed blive større og kraftigere. I november december tager jeg planterne ud af komposten og skiller der ad. Jeg putter dem i små papirposer (ikke plast, da man risikerer at de rådner i posen). Inden jeg putter dem i posen, dypper jeg dem i et antimug middel og et insektmiddel, så planterne næste forår er helt mug og insektfri. Komposten smides væk af 2 grunde.
  • Er der bulbiler tilbage i komposten forurener de næste års potte med andre planter, så man aldrig helt er klar over, hvad der er i potten.
  • Komposten kan overføre insekter og virus.
Så ryger de i køleskabet hos mig. Her opbevares de godt og nemt ved 2-5 0C. Har man ikke plads i sit køleskab og ønsker ikke at købe et køleskab til sine planter, kan de nemt overleve i en frostfri garage eller lignende. Det vigtigste er, at de opbevares køligt og tørt. I 2014 har jeg bygget et velisoleret skur, og her kan jeg normalt holde temperaturen ned omkring 2-5 0C. Jeg har derfor ikke længere behov for køleskab, men har det som backup til meget varme vintre. Januar til marts starter sæsonen så igen.

Efterårsblomstrende Pleioner:

Disse Pleioner blomstre ofte i perioden august til december og har derefter deres relativ korte dvaleperiode. De efterårsblomstrende arter og hybrider, skal opbevares varmere i vinterdvalen og har ofte også en meget kortere dvaleperiode. Disse opbevares i en kølig vindueskarm gerne ved temperaturer omkring 10-15 0C. Her kan man ligeledes med fordel undlade at lade dem tørre helt ud. De må gerne fugtes men aldrig være helt våde i dvaleperioden. Ellers minder livscyklussen meget om de forårsblomstrende Pleioner.

Temperaturer:

Pleioner er koldt voksende med en vækstsæson fra omkring marts til oktober og en kold og tør vinter dvale fra november til februar. De dyrkes bedst om sommeren ved temperaturer der ikke overstiger 25 0C og en vintertemperatur mellem 2-5 0C. Har man ikke forhold til at opbevarer dem koldt, kan de med fordel puttes i papiropser og opbevares i køleskab. Det er dog vigtigt, at de efterårsblomstrende Pleioner som Pln. maculata, Pln. praecox og Pln. saxicola, samt de hybrider hvor disse planter indgår, holdes på en temperatur ikke lavere end ca. 10-150C.

Vanding:

I den periode, hvor planterne er i vinterdvale, vandes der ikke. Pleioner kan absolut ikke lide at være våde når temperaturen er på mellem 0- 10 0C. I sommerperioden er det til gengæld vigtig at Pleioner aldrig tørrer helt ud. Pleioner har kun et sæt rødder og dør disse, danner planten ikke nye rødder og planten går derfor ofte til grunde. Pleioner skal dyrkes i et gro medie, der er meget åbent og giver et godt dræn. Pleioner skal være fugtige, men må aldrig stå og soppe i vand. Så vand igennem og lad dem dryppe af, før de stilles på plads Det store udfordring med vanding, og det sted hvor man mister flest planter, er vandingen i forårs sæsonen. Det er vigtigt, at man ikke starter vandingen før blomster er visnet væk og bladvæksten er godt i gang. (se under Pleione livscyklus)

Gødning:

I sommerperioden fra juni frem til oktober måned vandes og gødes regelmæssigt og således at planten aldrig tørrer helt ud.  Jeg gøder ca. 1 – 2 gange pr. 14. dag med en balanceret gødning. Jeg har hidtil brugt en balanceret gødning Pokon 20-20-20, men valgte sidste år at prøve Arkne’s RAINMIX. Dette virker rigtig fint for mig.

Potter:

Jeg anvender plastik potter, da min fornemmelse er, at ved brug af keramikpotter tørrer planterne for hurtigt ud og så skal der vandes oftere. Jeg har mange planter og et arbejde der også skal passes. Pleioner kan godt lide at stå relativ tæt i potterne (en meget social plante). Det skyldes muligvis, at planterne får en mere ensartet fordeling af vand og gødning når der er flere til at dele. Jeg har ofte 3-4 planter i en 10 cm potte. Pleioner viser sig dog fra deres pæneste side, når man kan præsenterer en stor potte med måske 20-30 planter, men mindre kan gøre det.

Kompost:

Jeg bruger en blanding af barkflis, spagnummos og lidt Perlit. Barkflis køber jeg i sække fra Pindstup. Spagnummos samler jeg i Sverige, hvor det gror i store mængder. Perlit kan købes i mange planteskoler. Blandingsforholdet jeg bruger er ca. 2 liter barkflis, 1 liter spagnummos og ½ l Perlit. Det syntes at fungerer godt for mig. Har man ikke så meget tid til at vande, kan man øge mængden af spagnummos og omvendt kan man mindske mængden. Andre bruger dog mange forskellige ingredienser i deres kompost som eksempelvis halvkomposterede blade, grannåle, barkflis, stumper fra en spagnum klyne. Andre eksperimenterer med at bruge ren mos at dyrke i og andre dyrker planterne opbundet på Grodan plader, der er en slags mineraluld, der kan holde noget på vandet. Her må man lege sig frem og sætte sit eget præg på dyrkningen.

Lys og Luft:

I det tidlige forår fra januar til maj, dyrker jeg mine planter i et velisoleret skur lavet til formålet. Dette skur ligger nordøst for mit hus og får således ikke meget direkte sol. Temperaturen i skuret i denne periode er styret af en el-radiator, der holder temperaturen på mellem 2 -50C.  Når planterne sætter skud og blomstre, hæves temperaturen gardvis.  Her står de gennem blomstersæsonen frem til maj månede, hvor det er frostsikkert udenfor. I maj måned, når frosten er ovre, flytter jeg planterne ud i haven, hvor de står på et stillads af brædder i plastikkasser. Her står de lyst, men uden direkte sol.

Formering:

Formering af Pleioner sker lettest ved deling af planterne. En veldyrket plante sætter fra 1 – 3 nye planter og i tilgift giver mange Pleioner en lille ekstra gevinst, i form af bulbiler fra toppen af den gamle plante. Skal man lave nye hybrider er det straks en helt anden snak. Pleioner kan krydses ved hjælp af at føre pollen fra en plante til en anden. Går det godt, danner planten en frøkapsel, der udvikler sig i hen over sommeren. Frø fra Pleioner, og i øvrigt alle andre orkideer, er meget små, nærmest som støv. Den måde disse frø i naturen udvikler sig på, er ofte i symbiose med en svamp. Det betyder, at der på naturlig vis, kommer meget få planter ud af en frøkapsel, på trods af, at der i frøkapslen er ofte 100.000 vis af frø. Skal man derfor som orkidedyrker kaste sig ud i denne disciplin, kræver det at man læser op på den viden og teknik, der er nødvendig. Orkideer bliver i dag formeret i sterile næringsrige miljøer, for at få en passende succesrate på sine frø. Dette er næsten en hobby i sig selv, og kræver viden, håndelag og en masse tålmodighed. Fra frø kan det let tage 5-6-7 år at få en blomsterdygtig plante. Men så har man så også mulighed for at give den sit eget navn og dermed sætte et fingeraftryk i den botaniske historie. Pt. findes der ca. 4-500 hybrider og der kommer nye hvert år. En liste med alle Pleioner hybrider kan bl.a. findes på denne hjemmeside eller på Poul Cumbletons hjemmeside. Se under links.   [1] Poul Cumbleton hjemmeside kan findes på http://www.pleione.info/